Min Sidste Vilje - Udfyld her

Min Sidste Vilje (0.9 Mb)
"Min Sidste Vilje" er et dokument, du kan udfylde, når du ønsker at vejlede dine efterladte i, hvordan du ønsker, at din sidste afsked skal tilrettelægges.
 
I dokumentet svarer du på spørgsmål, der omhandler nogle af de vigtigste valg, dine efterladte skal træffe på dine vegne, såsom:
 
  • Om du vil begraves eller bisættes
  • Hvilken kiste og eventuel urne, du ønsker
  • Hvilket tøj, du vil have på
  • Om højtiden skal være kirkelig eller borgerlig
  • Hvilket gravsted, du ønsker
  • Hvilke blomster, du ønsker
     
… samt en række andre spørgsmål, der giver dig ro i maven velvidende, at din sidste vilje sker fyldest.

Hjælp dine efterladte i den svære tid

 
”Min Sidste Vilje” er ofte en hjælp til dine efterladte og også i mange tilfælde en hjælp til dig, som skal herfra.

De fleste har prøvet at stå i en situation som pårørende til en afdød. I en sådan situation er der rigeligt at tænke på. Det bliver ikke nemmere, når dine efterladte er i tvivl om, hvilke ønsker, du har haft til din begravelse eller bisættelse samt eventuelle andre ønsker om, hvad der skal ske i tiden efter døden.

Særligt ubehageligt vil det være, hvis uvisheden fører til splid og diskussion blandt dine efterladte.
 
Du kan være med til, at den vanskelige tid ikke bliver endnu vanskeligere for dine efterladte ved at udfylde dokumentet ”Min Sidste Vilje”. Det kan også være et skridt på vejen til din afklaring omkring den sidste afsked.
 
Du kan udfylde dokumentet sammen med familien eller med en god ven eller veninde. Du kan også udfylde det selv, ligesom at vi tilbyder dig at hjælpe dig med at udfylde det.

Få hjælp til afklaring af dine tvivlsspørgsmål

 
Vi har skrevet en hjælpe-liste, der kommer omkring de mest almindelige tvivlsspørgsmål. Mange finder hjælp og inspiration i listen, så de kan komme i gang med deres egen "Min Sidste Vilje". 
 
Du kan også bruge listen til at sætte dine tanker i gang, og måske få gang i en snak med dine nærmeste, om hvad der virkelig betyder noget for dig ved afskeden.
 
Vi anbefaler, at du udskriver dokumentet i to eksemplarer. Et opbevares af dig. Det andet kan efter dit valg opbevares hos for eksempel din familie eller hos os.

Vi hjælper dig gerne

 
Vi ønsker at gøre vores bedste, for at hjælpe dig gennem den vanskelige tid, og vi har siden 1921 rådgivet pårørende ved begravelser og bisættelser.
 
Vi kan også være med ved din side, når du skal træffe nogle af de vanskelige valg. Vi kommer gerne hjem til dig til en samtale om din sidste vilje, ligesom vi tilbyder at stå til rådighed for dine pårørende.
 
Har du spørgsmål til begravelser og bisættelser, eller ønsker du at få fremsendt ”Min Sidste Vilje”, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 44 98 02 43. 
 
Du er også velkommen til at sende os en besked via kontaktformularen på siden, og vi vil så vende tilbage til dig hurtigst muligt.

Du henter dokumentet "Min Sidste Vilje" her:
Min Sidste Vilje (0.9 Mb)
Kontakt os
Kontakt os på telefon 44 98 02 43 eller udfyld formularen nedenfor - så ringer vi dig op.
Navn:
*
Telefon:
*
E-mail:
*
Evt. besked:
 

Kontakt os

Bagsværd

Krogshøjvej 3
2880 Bagsværd
Telefon 44 98 02 43
bb@bedemanden.dk

Værløse

Fiskebækvej 9
3500 Værløse
Telefon 44 48 19 43
bb@bedemanden.dk
Hjemmesiden benytter cookies til statistik og optimering af sidens indhold. Ved at fortsætte på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik her.
Bagsværd Begravelsesforretning ApS | Krogshøjvej 3 | 2880 Bagsværd | Tlf.: 44 98 02 43